Socialhistorisk/Ideologikritisk analyse af "Hærværk".


 Menneskesynet i 1930’erne:

En dyster tid mellem to verdenskrige, hvor arbejdsløshed, spirende fascisme og lidt for mange grøddage var en del af tiden.
Men samtidigt strømmede nye kunststrømninger ind i det danske kulturliv, som jazz, massekultur og biler fra USA.
Samtidigt med den verdensomspændende økonomiske krise, der fik eftertiden til at døbe 1930’erne som depressionens årti.

Danmark indførte, med en nærmest enig rigsdag, racehygiejniske love. Der var dog kritiske røster, men folket lod sig alligevel styre af de politiske toner.
Desuden indførte Danmark, som det første land i Europa racehygiejnisk sterilisering i 1929, Og blot 8 år senere blev racehygiejnisk abort også muligt.

Der blev sat helt nye punkter på dagsordenen og det enkelte individ og dets behov kom i fokus. Opdragelse og undervisning •Kvindefrigørelse •Seksualmoral •Social bevidsthed
 Freud´s opdagelse af barndommens betydning for individets videre liv åbnede for en helt ny opfattelse af børn.
Nu var de ikke længere små mennesker, der skulle rettes ind til at være små voksne.
”Den sorte skoles” opdragelses- og undervisningsmetoder mødte modstand fra folk der var tilhængere af en opdragelse og undervisning, der lod børnene lære gennem sang og leg og kropslig udfoldelse.  

På grund af håbløsheden i Ole Jastrau`s liv og verdenen udenom, den dårlige verdensøkonomi, høj arbejdsløshed og opgivenhed, beslutter Ole sig for at gi’ slip på sine forpligtelser som familie og job. Han har sat sig for at fortabe sig i druk og hor, for det hele kan jo være lige meget, alt brænder... og en mulighed for at starte om.
(s 222 linje 7-8) (s 223 linje 19-22) (s 223 linje 33-34) Det at Ole har et seksuelt forhold til sorte Else, understøtter at han i den grad ignorerer tidens normer, kva racehygiejneloven.


 Kilde: litteratursiden.dk, faktalink.dk, bubl.dk

.Trine, Veton, Morten, Jane og Stine

Biografisk analyse af "Hærværk", 1930.

Tom Kristensen (1893-1974)

Født i London, flytter med familien tilbage til Danmark i 1896

Cand. Mag. I dansk, tysk og engelsk ved Københavns universitet i 1919

Ansat ved Politiken som anmelder fra 1923-1963, med en afbrydelse fra 1927-1931

Har været på lange udenlandsrejser til bl.a. Spanien og Asien, hvor han samlede materiale.

Har været gift 5 gange, den 3. kone døde af sin afhængighed, alkohol og piller. I perioder var alkohol i store mængder en del af hverdagen for ham.

En af 1900-tallets betydeligste danske forfattere.

Medstifter af Det Danske Akademi i 1960.

Tom Kristensen har skrevet både digte, rejsebøger, romaner, børnebøger og erindringer, var også kendt som kritiker og oversætter.

Det er stærkt ekspressionistiske farverige sprogudladninger og ord, der er kendetegnende for Tom Kristensens forfatterskab. I noveller, digte og romaner har Kristensen fokus på storbyen og dens lyde, musik, tempo og søvnløshed.

Tom Kristensen var inspireret af sin klassekammerat Emil Bønnelycke i bl.a. de ekspressionistiske digte. Og af filosoffen Friedrich Nietzsches mantra: ”Man må endnu have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne”. (Man skal have lidt kaos i sig, for at kunne skabe noget genialt).

Hærværk er en tredjepersonsfortælling, om den fallerede digter og anmelder Ole Jastrau, som siger sit job op på ”dagbladet” og lægger sit liv bag sig for at gå i hundene og drikke sig ihjel. (Kunne være taget som et uddrag af hans eget liv)

I 1927, vælger Tom Kristensen at sige sit job op på Politiken, bliver afholdsmand og pakker sig ned og fordyber sig i processen i at skrive "Hærværk". I de næste 3 år arbejder han med romanen og kommer på den måde af med sit indre kaos.

s. 222 linje 33: "Den tomme flaske rullede på gulvet som i en kahyt". (Dette kunne være taget fra af en af hans egne rejser.)

s.222 linje 6-8 og 34-40: Tolker vi som, at livet tvinger (Ole Jastrau), Tom Kristensen til at konfrontere sit kaos og starte på en frisk. Distancerer sig fra sine materielle goder. Hvilket passer godt til det at Tom Kristensen og befolkningen generelt og måske i særdeleshed kunstnere, reflekterede over verdens tilstand efter 1. verdenskrig. Muligheden for at starte forfra og bygge noget nyt og bedre op.

Vi tænker at han vil fortælle om det kaos der har været i ham. Og ved at udtrykke sig på den måde, får han gjort op med sine indre dæmoner.

Kilder; Forfatterweb.dk, Gyldendal.dk, Litteratursiden.dk

Trine, Morten, Veton, Stine og Jane.

Poetisk dokumentar.

Mor(d) i mødregruppen.

En film af Peter Gren Larsen År 1998.