Socialhistorisk/Ideologikritisk analyse af "Hærværk".


 Menneskesynet i 1930’erne:

En dyster tid mellem to verdenskrige, hvor arbejdsløshed, spirende fascisme og lidt for mange grøddage var en del af tiden.
Men samtidigt strømmede nye kunststrømninger ind i det danske kulturliv, som jazz, massekultur og biler fra USA.
Samtidigt med den verdensomspændende økonomiske krise, der fik eftertiden til at døbe 1930’erne som depressionens årti.

Danmark indførte, med en nærmest enig rigsdag, racehygiejniske love. Der var dog kritiske røster, men folket lod sig alligevel styre af de politiske toner.
Desuden indførte Danmark, som det første land i Europa racehygiejnisk sterilisering i 1929, Og blot 8 år senere blev racehygiejnisk abort også muligt.

Der blev sat helt nye punkter på dagsordenen og det enkelte individ og dets behov kom i fokus. Opdragelse og undervisning •Kvindefrigørelse •Seksualmoral •Social bevidsthed
 Freud´s opdagelse af barndommens betydning for individets videre liv åbnede for en helt ny opfattelse af børn.
Nu var de ikke længere små mennesker, der skulle rettes ind til at være små voksne.
”Den sorte skoles” opdragelses- og undervisningsmetoder mødte modstand fra folk der var tilhængere af en opdragelse og undervisning, der lod børnene lære gennem sang og leg og kropslig udfoldelse.  

På grund af håbløsheden i Ole Jastrau`s liv og verdenen udenom, den dårlige verdensøkonomi, høj arbejdsløshed og opgivenhed, beslutter Ole sig for at gi’ slip på sine forpligtelser som familie og job. Han har sat sig for at fortabe sig i druk og hor, for det hele kan jo være lige meget, alt brænder... og en mulighed for at starte om.
(s 222 linje 7-8) (s 223 linje 19-22) (s 223 linje 33-34) Det at Ole har et seksuelt forhold til sorte Else, understøtter at han i den grad ignorerer tidens normer, kva racehygiejneloven.


 Kilde: litteratursiden.dk, faktalink.dk, bubl.dk

.Trine, Veton, Morten, Jane og Stine