Socialhistorisk/Ideologikritisk analyse af "Hærværk".


 Menneskesynet i 1930’erne:

En dyster tid mellem to verdenskrige, hvor arbejdsløshed, spirende fascisme og lidt for mange grøddage var en del af tiden.
Men samtidigt strømmede nye kunststrømninger ind i det danske kulturliv, som jazz, massekultur og biler fra USA.
Samtidigt med den verdensomspændende økonomiske krise, der fik eftertiden til at døbe 1930’erne som depressionens årti.

Danmark indførte, med en nærmest enig rigsdag, racehygiejniske love. Der var dog kritiske røster, men folket lod sig alligevel styre af de politiske toner.
Desuden indførte Danmark, som det første land i Europa racehygiejnisk sterilisering i 1929, Og blot 8 år senere blev racehygiejnisk abort også muligt.

Der blev sat helt nye punkter på dagsordenen og det enkelte individ og dets behov kom i fokus. Opdragelse og undervisning •Kvindefrigørelse •Seksualmoral •Social bevidsthed
 Freud´s opdagelse af barndommens betydning for individets videre liv åbnede for en helt ny opfattelse af børn.
Nu var de ikke længere små mennesker, der skulle rettes ind til at være små voksne.
”Den sorte skoles” opdragelses- og undervisningsmetoder mødte modstand fra folk der var tilhængere af en opdragelse og undervisning, der lod børnene lære gennem sang og leg og kropslig udfoldelse.  

På grund af håbløsheden i Ole Jastrau`s liv og verdenen udenom, den dårlige verdensøkonomi, høj arbejdsløshed og opgivenhed, beslutter Ole sig for at gi’ slip på sine forpligtelser som familie og job. Han har sat sig for at fortabe sig i druk og hor, for det hele kan jo være lige meget, alt brænder... og en mulighed for at starte om.
(s 222 linje 7-8) (s 223 linje 19-22) (s 223 linje 33-34) Det at Ole har et seksuelt forhold til sorte Else, understøtter at han i den grad ignorerer tidens normer, kva racehygiejneloven.


 Kilde: litteratursiden.dk, faktalink.dk, bubl.dk

.Trine, Veton, Morten, Jane og Stine

Biografisk analyse af "Hærværk", 1930.

Tom Kristensen (1893-1974)

Født i London, flytter med familien tilbage til Danmark i 1896

Cand. Mag. I dansk, tysk og engelsk ved Københavns universitet i 1919

Ansat ved Politiken som anmelder fra 1923-1963, med en afbrydelse fra 1927-1931

Har været på lange udenlandsrejser til bl.a. Spanien og Asien, hvor han samlede materiale.

Har været gift 5 gange, den 3. kone døde af sin afhængighed, alkohol og piller. I perioder var alkohol i store mængder en del af hverdagen for ham.

En af 1900-tallets betydeligste danske forfattere.

Medstifter af Det Danske Akademi i 1960.

Tom Kristensen har skrevet både digte, rejsebøger, romaner, børnebøger og erindringer, var også kendt som kritiker og oversætter.

Det er stærkt ekspressionistiske farverige sprogudladninger og ord, der er kendetegnende for Tom Kristensens forfatterskab. I noveller, digte og romaner har Kristensen fokus på storbyen og dens lyde, musik, tempo og søvnløshed.

Tom Kristensen var inspireret af sin klassekammerat Emil Bønnelycke i bl.a. de ekspressionistiske digte. Og af filosoffen Friedrich Nietzsches mantra: ”Man må endnu have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne”. (Man skal have lidt kaos i sig, for at kunne skabe noget genialt).

Hærværk er en tredjepersonsfortælling, om den fallerede digter og anmelder Ole Jastrau, som siger sit job op på ”dagbladet” og lægger sit liv bag sig for at gå i hundene og drikke sig ihjel. (Kunne være taget som et uddrag af hans eget liv)

I 1927, vælger Tom Kristensen at sige sit job op på Politiken, bliver afholdsmand og pakker sig ned og fordyber sig i processen i at skrive "Hærværk". I de næste 3 år arbejder han med romanen og kommer på den måde af med sit indre kaos.

s. 222 linje 33: "Den tomme flaske rullede på gulvet som i en kahyt". (Dette kunne være taget fra af en af hans egne rejser.)

s.222 linje 6-8 og 34-40: Tolker vi som, at livet tvinger (Ole Jastrau), Tom Kristensen til at konfrontere sit kaos og starte på en frisk. Distancerer sig fra sine materielle goder. Hvilket passer godt til det at Tom Kristensen og befolkningen generelt og måske i særdeleshed kunstnere, reflekterede over verdens tilstand efter 1. verdenskrig. Muligheden for at starte forfra og bygge noget nyt og bedre op.

Vi tænker at han vil fortælle om det kaos der har været i ham. Og ved at udtrykke sig på den måde, får han gjort op med sine indre dæmoner.

Kilder; Forfatterweb.dk, Gyldendal.dk, Litteratursiden.dk

Trine, Morten, Veton, Stine og Jane.

Poetisk dokumentar.

Mor(d) i mødregruppen.

En film af Peter Gren Larsen År 1998.

 

  

Filmanalyse Mor(d) i Mødregruppen.

Filmanalyse - fortolkning

Mor(d) i mødregruppen.

Handling

Instrueret 1998 af Peter Gren Larsen.

Mødrene Gitte, Karen og Susanne mødes til mødregruppe hos Camilla. I soveværelset ligger Camillas mand Bjørn som hun har slået ihjel. De beslutter sig for at hjælpe hende med at skaffe sig af med liget, som de parterer og smider i blespanden. Dette lykkes ikke helt, så resten af kroppen fodrer de isbjørnene i ZOO med. De er dog ved at afsløre sig selv, men får snydt politiet og viceværten.

Titel

Titlen fortæller hvad der skal foregå i filmen, så man er ikke i tvivl om at der skal foregå et mord.

Perspektiv

Filmen er filmet i normal perspektiv, dog er der steder hvor der er filmet i fugleperspektiv. F.eks.

hvor blodet bliver stænket på isbjørneskindet, og hvor dommeren dømmer Camilla.  Det giver en billedlig styrkemarkør.

Dybde

Scenerne hvor de skærer i Bjørn, er badeværelset med blodet i baggrunden. Det bevirker at det fremstår mindre blodigt og at det er Camillas følelser/ubehag der er fokus på i stedet for. Bjørns fod er i forgrunden, så man får fornemmelsen for at de kan blive afsløret.

Klip og beskæring

Klippene i filmen er synlige, zoom bliver brugt steder hvor de lægger spor til afsløring f.eks. blod på anlæg og isbjørneskind, og Bjørns fod som let kunne blive opdaget. Mændene i filmen, var der meget lidt fokus på. Man så kun kroppen eller arm, ben, selvom de havde en stor betydning for handlingen i filmen. Der bruges mest panorering, men også tilt (på opgangen).

Komposition

Handlingsforløbet følger beretter modellen, hele vejen igennem.

·         Anslag: Stemning med musik i starten.

·         Præsentation: Alm. Mødregruppe stemning, dog med en noget forvirret vært.

·         Bjørn findes død i seng, plus forklaring.

·         Point of no return: De skærer ham i stykker.

·         Optrapning: Jacobsen kommer op. Der er ikke flere bleer, de slår hinanden og giver hinanden skylden.

·         Klimaks: Gitte finder løsningen, med at fodre isbjørnene, med resten af kroppen.

·         Udtoning: Karens opringning ang. Ny aftale af mødregruppe.

Man er klar over hvad der skal ske, så vi mener det er suspense, der er brugt.

Lyd

Det meste af filmen er filmet med real lyd. Men der er også brugt en del effekt lyd, så man føler en vis form for spænding allerede fra starten.  Asynkron lyd, (stegepande, lussinger) legetøjs musik til at simulere ro og harmoni, mens de andre er i ZOO. Voice over, hvor dommeren siger noget i flash foreward scenen.

Tolkning

De er trætte af deres mænd som ikke hjælper til og bare brokker sig. De føler sig heller ikke værdsat. Og skrider til handling.

Filmen vil underholde os, med en undertone af gys. Den vil også vække harme i og med de parterer manden og fodrer dyrene med ham. Det psykologiske kan være de tanker det giver seeren om hvad der får kvinderne til at gå så langt som at partere ham, og gøre det igen.

Godt: Humoristisk samtidig med at der er noget alvor at tænke over. At den ikke er længere.

Ikke godt: Lidt plat, uvirkelig.

Perspektivering

Den repræsenterer mellemklassen. Hvor mændene forventer at kvinderne tager sig af alt det praktiske i hjemmet.

Af: Duna, Siddika, Janne, Lone.

 

Filmanalyse af Mor(d) i mødre gruppen af Peter Gren Larsen.

Det er en novellefilm.

Varighed 21 min (fiktion og gys)

 

Analyse

Resume: Filmen tager udgangspunkt i en ganske almindelig dag i mødre gruppen..

Gitte, Karen og Susanne, mødes hjemme hos Camilla, der virker temmelig konfus og til en noget rodet lejlighed.. De finder ud af hun har slået sin mand Bjørn ihjel aftenen før.. De får talt sig frem til at Andreas (Camillas søn) ikke kan vokse op uden sin mor og vælger derfor at hjælpe med at skille sig af med Bjørn.. Det bliver så en partering i badeværelset og selv ved besøg af en nysgerrig og noget arrig Vicevært og en politimand, tilkaldt af den samme.. Slipper de af sted med at bortskaffe Bjørn, som Isbjørneføde i Zoo..

Titel: Man er ikke i tvivl om at der skal ske, el er sket et mord af mor J

Perspektiv: Filmen er filmet i normal perspektiv, dog med scener i fugleperspektiv, som oftest når der ses en effekt. F.eks. der hvor der bliver stænket blod på bjørneskindet.

Dybde: Vi synes at der hvor man bruger baggrunden meget, er scenerne hvor manden medvirker.. Både Bjørn, dommeren og Karens mand. Og selvom de umiddelbare virker som statister, har de en væsentlig rolle i filmen.

Klip & beskæring: Der er mange nærbilleder, men de fleste klip foregår meget synligt mellem de forskellige billeder. Der bruges også flashforward og krydsklipning, f.eks. da viceværten bygger sin pindebro. Der bliver også brugt zoom, bl.a. på Bjørns fod da viceværten er der første gang og på blespanden der demonstreres.

Komposition: Den følger berettermodellen spændingsmæssigt. De finder ud af de står med et problem, de prøver at finde løsninger, løsningen kan ikke ændres, vicevært og politi kommer til, de skiller sig af med liget og har løst problemet (i hvert tilfælde indtil det næste) Der bliver brugt både parallel og krydsklip..

Lyd: Der bliver brugt mange effektlyde i filmen, såsom både dyster musik når der skal ske noget uventet, uhyggeligt el spændende. Dyrelyde samtidig med musikken i starten af filmen. Babylyde for ligesom at understrege at det er en mødre gruppe. munter musik fra spilledåse, da de ligesom har taget deres beslutning om at skaffe sig af med manden og livet går videre. Stegepande, da de snakker om hvordan hun slog ham ihjel (som også er asynkron, da det er noget der er sket aftenen før og for måske at gi en forståelse af hvorfor hun ku finde på det, efter selv at være blevet slået af manden) og slapping da mødrene løber tør for bleer og skal fastholde hinanden i hvad de foretager sig.

Fortolkning

Tolkning: Umiddelbart er filmen bare underholdning/ sort humor, med et snært af realisme. En sammenhængende symbolik vi ser, er bl.a. at manden hedder Bjørn, hans elskede bjørneskind og at de så fodre isbjørnene i zoo med ham. Og at mødrene liver sammen med nogle egoistiske og dominerende mænd og det ku se ud til at scenen vil gentage sig, da filmen slutter af med Karin ringer og spørger om hun skal holde næste mødre gruppe, efter at manden har nedgjort hende da hun kommer hjem. Vi tænker at filmen både vil underholde, give gys og psykologisk indsigt.

Vurdering: Filmen er morsom, men også lidt plat (tragikomisk) Man kan leve sig ind i nogle af de følelser og ting der foregår. Sjov handling og den holder niveauet gennem hele filmen.

Morten, Vibse, Inge Lise og Stine

 

Billede analyse (En spejderscene)

”En spejderscene” af Michael Kvirum.

Billedet er malet i 1988.

Det er et oliemaleri i 140x200 cm.

Nyrealisme, folkelivsbillede.

Analyse

 

Motiv: To spejderdrenge lurer på halvnøgen kvinde. Kvinden er ikke bevidst om drengenes tilstedeværelse. De er indendørs, kunne være soveværelset.

Billedet symboliserer erotik. Mange trekanter som symboliserer kvindens skød. Gardiner som symboliserer kvindens skamlæber. Strygebræt, fallos. Strygejern, klitoris.

Farver: Billedet er meget farvestrålende. De røde gardiner og den gyldne kvinde er meget fremtrædende. De blå drenge/ spejdere virker koldt og hårdt. Det røde og det gyldne står for varme og erotik. Det gyldne er gudinden. Det røde er indgangen til det guddommelige. De blå spejdere er det kolde og frække.

Titel: Drengene/ spejderne fjerner uskylden fra billedet, og gør det frækt. Billedet kunne godt stå alene uden spejderne, men ville så få, et mere erotisk udtryk.

Perspektiv: Lidt frøperspektiv som fremhæver kvindens skød, og inviterer os indenfor.

Dybde: Strygebræt og spejderne er i forgrunden, og viser mandigheden i billedet. Kvinden er i mellemgrunden, og står for det feminine. Baggrunden er det ukendte, som giver billedet spænding.

Linjer: Mange lige linjer som gør billedet dynamisk.

Beskæring: Billedet er et nærbillede. Vi kan se ansigtsudtryk og mange detaljer. Vi føler vi er i samme rum.  Det gør det nemt at se hvad der foregår, så vi behøver ikke tolke så meget, på deres følelser.

Fortolkning

 

Tolkning: Budskabet er erotik, og vi kan se det meste af kvindens skød. Vi tolker gardinerne symboliserer kvindens skamlæber, og strygebrættet er fallos. Strygejernet er klitoris, og det hvide stof sekreter.

Vurdering: Godt billede, som giver plads til mange tanker. Det fortæller en historie, som betragteren, selv bestemmer. Vi kan lægge de tanker i, vi selv ønsker. Det er godt med alle de detaljer, som vi kan tolke ud fra.

Perspektivering: Det kunne foregå, i 1970’erne. Og samfundsmæssigt vise kvindefrigørelsen.

 

Morten, Mette, Stine, Lone.

 

En sang om kærlighed

• Billedet er taget på bedsteforældrenes terrasse, en lun sommerdag ikke så længe siden.
• Fotografen kunne være et familiemedlem der sidder ved siden af.
• Originalen er formentlig i farver og måske et typisk 13 x 18.
• Det er et portrætbillede af de 2 personer vi ser.
• En bedsteforælder og hans barnebarn spiller musik ude på terrassen.
• Billedet er i sort/hvid.
• Det at billedet er i sort/hvid, giver betragteren ro til at fokusere på de 2 personer der er portrætteret, vi bliver ikke forstyrret af en lilla blomst, rød smøgpakke osv.
• Titlen henviser til kærlighed/omsorg mellem 2 mennesker vha. musik.
• Billedet er taget i normalperspektiv, vi føler næsten at vi sidder med ved bordet.
• Baggrunden spiller ingen rolle, mellemgrunden er vigtig for stemningen og forståelsen af billedet.
• Forgrunden er de 2 hovedpersoner.
• Billedet er dynamisk, det giver et indtryk af aktivitet.
• Det er beskåret halvnært.
• Skæringen gør, at vi som betragter, ikke er i tvivl om hvem der er hovedpersoner i billedet.
• For os er budskabet, at de bånd som der er mellem bedsteforældre og deres børnebørn, noget helt særligt. Det er et bånd der skal holdes ved lige og styrkes.
• Relationer-familie-musik-glæde...Symboler
• Forevige en særlig hyggelig situation, vise det bånd der er mellem de 2 hovedpersoner.
• Vi synes, at det er et rigtig godt billede der viser en masse glade, dejlige og hyggelige følelser.
• Billedet kunne eks. indgå i familiealbummet, barnets bog osv.
• Vi vurderer, at familien kunne komme fra socialklasse 3-4 og at billedet nok er taget fra år 2000 og frem til i dag.
• Hvis man ændrer omgivelserne fra en hygge terrasse til eks. stenbroen, en bænk i parken eller en SFO, så får billedet pludselig en helt anden betydning og nogle radikalt ændrede følelser frem i os.

Nyt liv

 

TITEL

Hvad hedder billedet?

-NYT LIV-

Årstal.

Hvornår er billedet taget ?

Billedet er taget feb.2013

Fotograf

Hvem har taget billedet?

Billedet er taget af Sandie

Evt. størrelse og farver

Hvor stort er billedets origanal ?

Er originalen i farver eller i sort og hvid ?

Billedet er i originale farver.

Billedet er et portræt i normal perspektiv.

ANALYSE

Motiv

Hvad forstiller billedet ?

Er der dele af motivet som jan være symbol for noget andet?

En vordende mor som smiler og viser sin stor mave. Hun hiver trøjen op og holder den med sine hænder

Hendes øjne er lukkede.

FARVER

Hvilken farver er der på billedet? Farverne er lysegrå,sort,mørkegrå,lila og hvid.

Er nogle mere fremtrændene end andre? Hvid og grå er fremtændende

Er der kolde farver eller varme farver ?der er både kolde og varme farver.

Kan nogle af farverne  være symbolske? Hvilken symbolik kan der i såfald være tale om ? hvid kan være symbol på uskyld og renhed og sort er symbol på dårlig samvittighed og humør.

Hvilken stemning bidrager de forskellige farver til?  Billedet giver os ro.

TITEL

Hvad betyder titlen for billedet? Der kommer nyt liv til verden.

PERSPEKTIV

Er billedet taget frø fugle eller normal perspektiv? Billedet er normal perspektiv.

Hvordan påvirker det billedet? Man kan se hele motivet.

DYBDE

Bruges både forgrund, mellemgrund og baggrund i billedet? Billedet er taget tæt på altså forgrund.

Hvilke elementer er hvor ? motivet stå mod venstre.

Hvilken betydning bidrager det til? Man bedre se motivet fordi det er tæt på.

LINJER

Hvilke linjer er der i billedet? Statisk hviler i sig selv.

BESKÆRING

Er billedet et helheds billedet, et total billedet, et halv billedet, et nær billedet eller et detalje billedet? Nærbilledet.

Hvad gør det ved vores opfattelse af motivet ? sætter motivet i fokus.

FORTOLKNING

Tolkning.

Er der et budskab i billedet ? ja ,det viser en gravid kvinde.

Er der en sammenhængende symbolik i billedet ? nej.

Hvad vil billedet os som betragtere ? vise at hun venter sig.

VURDERING

Hvordan vurdere du billedet ? hvad er godt ved det ? hvad er ikke godt ? det er livsbekræftende ,det viser en glad kvinde der glæder sig man kan næsten mærke,føle hendes glæde. At der er 5 måneder tilbage af gravideteten.

PERSPEKTIVERING

I hvilken større sammenhæng kan billedet indgår? Skatteborger på vej ,samfundsmæssigt

En ny generation på vej ,historisk

Genre,fugleperspektiv.

Analyse og fortolkning af malerier

 

Kort præsentation

 

Titel:

”Udslidt”- til døde

Årstal:

1889

Kunstner:

Hans Andersen Brendekilde

Evt. størrelse og teknik:

Olie på lærred, 207 x 270 cm

Genre:

folkelivsbillede

Stilart:

realismen

 

 

 

 

 

 

 

 

Analyse

Motiv:

En mand og evt. Kone på en mark langt ude på landet. Manden er måske ved at dø eller død pga. det hårde arbejde i marken. Konen råber og ser magtesløs ud.

Farver:

Triste og dystre farver.

Brune, beige, mange jordfarver.

Damen har varme farver idet hun er klædt i rød/ bordeaux dette kan være symbolet på liv/varme og kærlighed. Manden som er klædt i blå farver kan være symbolet på den kolde død.

Titel:

Beskriver helt klart hvilket hårdt liv den ældre mand har haft. Udslidt af sit arbejde som bonde.

Perspektiv:

Normalperspektiv. Der er fokus på personerne i billedet.

Dybde:

Der bruges forgrund og baggrund. Menneskerne i billedet som giver helheden og baggrunden som viser omgivelserne.

Omgivelserne viser at det højst sandsynligt er alt hvad de ejer.

 Linjer:

Forgrunden af billedet er meget dynamisk og følelsesladet. Baggrunden er derimod meget statisk (hviler i sig selv).

Beskæring:

Totalbillede.

Fortolkning

Tolkning:

Den ældre mand som vi ser liggende har smidt træskoene. Ordsproget lyder jo at når man dør så ”stiller man træskoene”. Han har kun mistet den ene sko, så er måske kun halvdød…! Damen som er klædt i rødt (som betyder kærlighed) har helt klart en tilknytning/kærlighed/følelser for den ældre mand.

Vurdering:

Et godt billede med mange symboler. Det giver frit spil til fantasi og tankegang.

Perspektivering:

 Samfundsmæssigt og genremæssigt.

Samfundsmæssigt: bondesamfundet.

Genremæssigt: Folkelivsbilleder.

 

 

Billede analyse af gruppe: Linda, Vibse og Trine.
Teksten findes i kopieret form hos Linda.
Den vil blive lagt på senere på ugen.

Silleben og naturalisme.

                                                    ET STILLEBEN OG NATURALISME
                                                                        BILLEDE

Billedet hentyder til det mørke og det onde i livet. Desuden er der nogle blomster og noget natur, som er brunt. Det gør så det hele ser trist ud. Skyerne er mørke og det ser ud, som det skal tordne. Et flot og unikt billede. Det viser kinesisk kultur, husene og landskabet. 

Vi kan se en vulkan og et vandfald.

Motivet på billedet kan man se fra forskeligt perspektiver, vi ser det fra fugleperspektiv. Det er højere end motivet, også vi kan se det fra frøperspektiv.      

fahimeh og dhuna

På tur i skoven

Alle overlevede, trods snitning, ild, sne og masser af grin!!!!
Flot skåret Trine

Pause i værkstedet.

En af de mange hyggelige kroge på UCC Sydhavn.

Strikkeklubben deler opskrifter

Studiegruppe i aktion!

En helt alm dansktime...

På uccSydhavn er der mange muligheder for aktiviteter i pauserne (undervisningen ;))

Ucc bibliotek´s studieliv.

Information og viden torsdag d. 7/2.2013.

Sent på eftermiddagen, i gang med studiemøde.

Billeddokumentation